coffe runer

221 12 0
                                    

Brooklyn's synsvinkel:

Jeg var tilbage på skolen, tilbage i timerne - dog med krykker.

Jeg havde fået en hjernerystelse som de mente skulle behandles med krykker.

Ashton blev i byen, men det gjorde Harry også, så to overbeskyttende drenge i min verden lige nu... Skønt!

Jeg var lige kommet tilbage til årets store Christmas Show, hvor vi i grupper skulle lave vores helt eget julenummer.

Det var en konkurence, og den gruppe der vandt skulle optræde til juleshowet.

Jeg var sammen med Felix, Peter, Mat, Laura og Paige. Søde folk, og de var passive i alt det med Ashton, så det var fint nok.

Vi stod i øvelokalet og besluttede os for hvem der skulle hvad. "Brooklyn skal synge", Sagde Felix og folk nikkede sig enige.

"Hvad? Mig? Hvorfor mig?" Jeg kiggede forvirret på dem. "Du synger bedst?"

Jeg var beæret, men hvorfor mig? "Okay, men hvad skal vores sang handle om?" Jeg kiggede væk.

"Har du en idé, Brooklyn?" Jeg kiggede på dem igen. "Nej" Laura rejste sig ivrigt op. "Hvad med det vi lever i! At vi gerne vil hjem til jul!"

Jeg nikkede mig enig. "Den idé er jeg på!", Sagde jeg. De andre nikkede også. "Så har vi en idé, nu mangler vi bare tekst og musik"

•••

Felix, Mat og jeg sad og skrev teksten til sangen. "Brooklyn, er du helt okay efter alt det her?", Spurgte Mat.

Mat er altid medfølende og bekymret for andre. Men han er god nok.

Jeg kiggede flovt på dem begge. "Nej, ikke helt..." Jeg kiggede ned i bordet. "Men det skal nok gå, Brooklyn!", Sagde Felix.

"Selvfølgelig! Hvis det var dig, Felix... Jeg er stadig ny på skolen, et let offer!" De kiggede på hinanden.

"Vi har aldrig set dig som et let offer? Vi kan godt li' dig?" Jeg smilede. "Drenge, I to er fantastiske!", Sagde jeg og rejste mig fra bordet.

"Hvor skal du hen?" Jeg kiggede med et sarkastisk undrende blik på dem. "Klokken er 21:30? Det er kaffe tid!"

De nikkede og rejste sig. Vi gik ud på gangen, men gangvagten stod der. Vi må ikke være på gangene efter klokken 21, så vi var på spanden!

Jeg stoppede drengene fra at gå direkte hen til ham. "Mat, tag lige mit skateboard til mig", Hviskede jeg.

Han gav mig det hurtigt. Jeg løb stille over til den anden væg, hvor jeg tog min hætte over hovedet og begyndte at rulle hen af gangen.

Imens vagten prøvede at fange mig, tog drengene kaffe.

Jeg rullede så hurtigt jeg kunne indtil jeg kom til hovedindgangen. "Danmit!", Mumlede jeg og hoppede af mit skateboard.

Jeg løb ud og om til vinduet ved øvelokalet, hvor drengene sad. Jeg hoppede ind og ingen fandt nogensinde ud af det!

(Et par dage senere)

"Brooklyn, det er jeres tur nu" Jeg nikkede forstående. Vi gik alle op på scenen og stillede os klar.

"Vores sang hedder I'll Be Home" Jeg kiggede ud på folk. "Okay, værsgo - scenen er jeres!" Vi begyndte kort tid efter.

•••

"Okay, jeg har trukket en beslutning og vinderne bliver... Team Felix!" Vi var glade, men vi prøvede at skjule det lidt for ikke at blære os.

Yeeees!

Mrs All American // a.iحيث تعيش القصص. اكتشف الآن