Kapitel 11

648 21 1

Der er gået et par timer, og Peter træder ind i stuen. "Hej sis." Siger han. "Hej." Siger jeg og snøfter. Han kigger lidt på mig, og går over og sætter sig i sofaen ved siden af mig. "Hvad ønsker du dig? Du har jo snart fødselsdag." Spørger han. Jeg tænker lidt over det. "Overrask mig." Siger jeg. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg ønsker mig? Han rejser sig, og går oven på. Jeg rejser mig også, og går op på mit værelse. Jeg sætter mig over til mit skrivebord, og finder min computer frem. Jeg går ind på Facebook. Page Four har slået et nyt billede op. Det er et billede af deres efterårs Tour. Jeg kigger lidt på stederne. Jeg skal helt sikkert til de koncerter her på Sjælland. Men det bliver nok kun dem som er gratis. Jeg lukker min computer ned igen. Jeg går ind på badeværelset og tager et langt varmt bad. Jeg tager nogle løse bukser på, og en sort t-shirt. Jeg sætter mit hår op i en rodet knold. Jeg går nedenunder og tage min pung. Jeg tager mine sko på, og en jakke på. Jeg går ud af døren. Jeg bliver nød til at gå ned i byen, og shoppe lidt. Jeg går ned på strøget og ind i nogle butikker. Jeg får købt lidt ting, og en gave til Lauritz. Jeg finder en bænk, og sætter mig. Jeg kigger på menneskerne der går forbi. "Hej Lea!" Siger en stemme. Jeg kigger mig omkring og får øje på Pelle. Han vinker og smiler. Jeg smiler og vinker til ham. Han kommer hen og sætter sig ved siden af mig. "Hvad laver du her alene?" Spørger han. Jeg trækker på skuldrene. "Trængte bare til at komme væk hjemmefra." Svarer jeg ham. "Er der noget galt Lea?" Spørger han bekymret. Jeg ryster på hovedet. Der er jo ikke noget galt. "Der er vel ikke sket noget mellem dig og Lau?" Spørger han igen. "Nej, nej. Bare rolig." Siger jeg og smiler til ham. Han ånder lettet op. De bekymrer sig godt nok meget om os. "Men hvad laver du her?" Spørger jeg ham om. "Jeg var bare lige på vej hjem fra øveren." Siger han. Jeg nikker. "Hvad med Lauritz, hvor er han?" Spørger jeg. "Han er lige inde og handle til aftensmaden. Siger han. Jeg nikker. "Nå, men jeg må vidst hellere tage hjem. Vi ses Lea!" Siger han. Vi krammer, og han forsvinder ind mellem alle menneskerne. Jeg bliver siddende, og får så øje på Lauritz. Men han går lige forbi mig. Han så mig sikkert ikke.
Jeg rejser mig, og begynder at gå hjem igen.
Jeg træder ind i køkkenet, og en stærk duft af mad rammer min næse. Min mor står og laver mad. "Hej skat. Hvor har du været?" Spørger hun. "Bare nede på strøget." Svarer jeg. Jeg går op på mit værelse, og smider alle poserne på sengen. Imorgen skal jeg i skole.

Min brors ven, Lauritz (afsluttet)Read this story for FREE!